- Dækskift
 
- Dokumenter








 
Dækskifte
Hvis din leasingaftale indeholder en dækaftale, kan du med fordel benytte en af Fleggaard Leasings salgs- og servicepartnere, ved skift mellem sommer og vinterdæk. Alle Fleggaard Leasings partnere tilbyder opbevaring af dine dæk (dette er inkluderet i din leasingaftale)..
Du kan naturligvis også vælge at få dit dækskifte foretaget af Superdæk Service, Euromaster eller Mobil hjulskift.
 
Når du skal have skiftet dæk, kan du vælge blandt de af Fleggaard Leasing godkendte dækmærker (Michelin, Continental, Bridgestone). Du skal selv bestille dine nye dæk hos en af ovenstående servicepartnere eller et dækcenter. Hvis du får foretaget et dækskifte, hvor f.eks. dæktype, -mærke eller -størrelse ikke stemmer overens med det, der er indeholdt i din virksomheds leasingaftale, vil den eventuelle prisdifference, i henhold til dækcentrenes gældende prisliste, blive faktureret din virksomhed.
 
Du bestemmer selv, hvornår du skifter imellem sommer- og vinterhjul. Vi anbefaler, at du skifter i hhv. april og oktober – alt efter vejrforholdene.

Læs mere om din dækaftale.
 

 
Når din bil skal til service, kan du med fordel benytte en af Fleggaard Leasings salgs- og servicepartnere.

Ved at benytte en af vore partnere får du adgang til en række fordele, som eksempelvis hente- bringeordning til og fra din arbejdsplads. Bemærk, at alle vore partnere også tilbyder skift mellem sommer og vinterdæk samt opbevaring heraf.
Du skal selv ringe og bestille tid til service, og ved samme lejlighed informere værkstedet om, at der er tale om en bil fra Fleggaard Leasing. Når du afleverer bilen på værkstedet, skal du huske at fremvise dit servicekort.
 
Du er forpligtet til at overholde de anviste serviceintervaller samt at få alle reparationer, der kan medføre følgeskader, udført straks og uden forsinkelser. Du er også forpligtet til selv at tjekke olie m.m. efter de gældende intervaller i henhold til servicehæftet.
Påfyldning af olie, udskiftning af pærer og viskerblade når bilen er til serviceeftersyn, er indeholdt i service og vedligehold. Øvrige kør-videre-produkter, som f.eks. sprinklervæske i mellem serviceeftersynene, er ikke omfattet af service og vedligehold.
Du har mulighed for at tilkøbe en Service plus aftale der omfatter efterfyldning af olie mellem service og skift af pærer og viskerblade mellem service (montering på autoriseret værksted).
 
 
Erstatningsbil i forbindelse med serviceeftersyn:
Der kan være en erstatningsbil i forbindelse med serviceeftersyn med i din leasing aftale hos Fleggaard Leasing. Det fremgår af servicekortet, om erstatnings-/lejebil er indeholdt i leasingaftalen.
Hvis du ønsker en erstatningsbil skal informere værkstedet herom, når du bestiller tid til serviceeftersyn.
 
I den periode hvor du har erstatningsbil, skal du fortsat benytte dine tankkort. Ved tankning skal du blot huske at indtaste kilometerstand 999, der viser, at der er tale om en erstatningsbil. Når du returnerer erstatningsbilen, skal du huske, at den skal være fuldt optanket. Hvis værkstedet skal tanke bilen, refunderes dette beløb ikke af Fleggaard Leasing.
 

 

Bilforsikring via Fleggaard Leasing:
Er der sket en skade på bilen? Så skal du anmelde skaden direkte til Tryg på telefon 72 13 20 53.
Telefonen har åbent hele døgnet. 
Har du brug for en erstatningsbil i reparationsperioden? Så henviser Tryg til et fordelsværksted, som stiller en lånebil til rådighed. 
Vi anbefaler, at du printer en blank skadeanmeldelse, som kan ligge i bilen. Denne kan du bruge som guideline for at sikre at du har alle informationer når du ringer og anmelder skaden. 

Hent skadesanmeldelse - klik her
 
Enhver skade, som ikke er dækket af forsikringen, skal afholdes af leasingtageren. 

Har du ikke bilforsikring via Fleggaard Leasing?
Så skal du først og fremmest kontakte den bilansvarlige i din virksomhed. Efterfølgende bedes du henvende dig til Fleggaard Leasing og orientere os om skadens omfang ved at kontakte vores tekniske afdeling på tlf. 72 13 20 60.
Du skal ligeledes anmelde skaden til dit eget forsikringsselskab.
  
Enhver selvforskyldt skade, som ikke er dækket af forsikringen, skal afholdes af leasingtager.

 
Skade på bilen i udlandet
Hvis du får en skade på bilen udlandet, kan du kontakte SOS International på tlf. (+45) 70 10 50 52.


Tyveri
  • Anmeld tyveriet af bilen til politiet.
  • Kontakt Fleggaard Leasings tekniske afdeling på tlf. 72 13 20 60 eller den bilansvarlige i din virksomhed.
 

 

Indbrud
  • Anmeld indbruddet i bilen til politiet.
  • Kontakt Fleggaard Leasings tekniske afdeling på tlf. 72 13 20 60 eller den bilansvarlige i din virksomhed.
  • Hvis du har fået stjålet personlige ejendele, som kan være omfattet af din familie/indboforsikring, skal du anmelde indbruddet til dit eget forsikringsselskab.
  • Har du fået stjålet værktøj, computer eller andet, som tilhører din virksomhed? Så skal indbruddet anmeldes til den flådeansvarlige/forsikringsansvarlige i din virksomhed.
 


Din leasingaftale kan indeholde en brændstofaftale. Hvis du er i tvivl herom, bedes du rette henvendelse til den bilansvarlige i din virksomhed.

Med en brændstofaftale får din virksomhed adgang til brændstofkort, hvor der kan købes brændstof, vask og kør-videre produkter til din leasingbil. Forbruget afregnes månedsvis iht. det faktiske forbrug. Såfremt brændstofaftalen er tilvalgt, er det den bilansvarlige på din arbejdsplads, der afgør hvilke brændstofkort, der skal høre til bilen. Fleggaard Leasing samarbejder med Shell, Q8 og Statoil.
 
 
Shell:

- Kortet skal bestilles med 4 cifret personlig PIN-kode. PIN-koden kan efterfølgende ikke ændres.
- Kortet kan benyttes på alle Shells tankstationer i Danmark.
- Kortet kan desuden benyttes på Shells tankstationer i Europa der fører euroShell S-logoet i skiltningen.
- Yderligere informationer findes på shell.dk
 
 
Statoil:

- Kortet modtages med forudbestemt PIN-kode. PIN-koden kan efterfølgende ændres på alle større Statoil tankstationer i Danmark.
- Kortet kan benyttes på følgende tankstationer: Statoil, INGO  (tidligere JET) og 1-2-3.
- Kortet kan desuden benyttes på de Agip, Aral, BP, og OMV tankstationer i Europa, der fører Routex-logoet i skiltningen.
- Yderligere informationer findes på routex.com
 
 
Q8:

- Kortet modtages med forudbestemt PIN-kode. PIN-koden kan efterfølgende ændres på alle Q8 stationer i Danmark og på telefon 70 12 88 88.
- Kortet kan benyttes på alle Q8 og F24 tankstationer i Danmark.
- Kortet kan desuden benyttes hos OKQ8 og Teboil i Skandinavien.
- Yderligere oplysninger findes på q8.dk
 
Ved hver tankning skal bilens aktuelle kilometerstand indtastes, enten via tankstanderen eller i butikken. Den bilansvarlige i din virksomhed, kan via sin månedsrapportering følge bilens km-forbrug.
 
 
Fleggaard Leasings generelle anbefalinger vedr. brugen af brændstofkort:
a. Reagér øjeblikkeligt hvis dit brændstofkort er bortkommet, eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt.
b. Brændstofkortet bør opbevares som øvrige kreditkort og bør ikke opbevares i bilen.
c. PIN-koden bør ikke være gennemskuelig. Koden bør ikke indeholde en del af bilens registreringsnummer.
d. Brændstofkortet bør ikke opbevares sammen med koden.

De af Fleggaard Leasing udleverede tankkort, må kun benyttes til betaling af brændstof samt vask og kør-videre produkter, i henhold til den indgåede brændstofaftale. Betalinger med egne kreditkort eller lignende, refunderes ikke af Fleggaard Leasing.
 
 
Brug af brændstofkort ved kørsel i erstatningsbil:
I den periode, hvor du har erstatningsbil, skal du fortsat benytte dine tankkort. Ved tankning skal du blot huske at indtaste kilometerstand 999, der viser, at der er tale om en erstatningsbil. Når du returnerer erstatningsbilen, skal du huske, at den skal være fuldt optanket. Hvis værkstedet skal tanke bilen, refunderes dette beløb ikke af Fleggaard Leasing.
 


Hvis du har glemt din PIN-kode, kan vores kundeservice være behjælpelig med at rekvirere en ny.
Kontakt os på tlf. 72 13 20 45.
 
Hvis dit brændstofkort stjæles eller bortkommer, skal spærring af kortet ske direkte hos Fleggaard Leasings kundeservice.
Udenfor vores åbningstider, bedes du kontakte den enkelte kortudsteder. Se nedenfor.
 
 
Shell:
Kort spærres på telefon 70 10 25 00 (døgnservice).
 
 
Statoil:
Kort spærres på telefon 39 15 58 58 (døgnservice).


Q8:
Kortet spærres på telefon 70 12 88 88 (døgnservice).
 
 
Når leasingperioden udløber, skal du aflevere alle brændstofkort til den bilansvarlige i din virksomhed, med mindre du skal have en ny leasingbil – så vil brændstofkortene blive flyttet til denne.
 

 
Hvis din leasingaftale inkluderer en glasaftale via Fleggaard Leasing, skal alle reparationer foretages af Dansk Bilglas. Kontakt på tlf. 72 13 20 54.
Bemærk, at Dansk Bilglas gerne udfører reparationen på din hjemme- eller arbejdsadresse.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt du har en glasforsikring med i din leasingaftale, bedes du rette henvendelse til den bilansvarlige i din virksomhed.
 

Hvis din leasing aftale ikke omfatter en glasaftale, skal alle udgifter til glasskader afholdes dig/din virksomhed.
Har du fået en glasskade, kan du med fordel kontakte Dansk Bilglas og få adgang til Fleggaard Leasings rabatter ved rudeskift (dvs. selvom du ikke har tegnet en glasaftale). Du skal blot fremvise dit servicekort fra Fleggaard Leasing. Betaling skal ske direkte til Dansk Bilglas, eftersom alle omkostninger afholdes dig som bruger eller din virksomhed.
 

Når du kontakter Dansk Bilglas, skal du oplyse bilmærke og model. Du skal endvidere huske at oplyse, om der er regnsensor, varmetråde eller tonede ruder monteret i bilen – ved at holde et stykke hvidt papir op mod rudens inderside, kan du udefra se rudens toning.
 

Hvis du har fået et stenslag er det vigtigt, at det repareres i umiddelbar forlængelse af at skaden er sket. Ellers risikerer du at revnen udvikler sig og bliver så stor, at en udskiftning af ruden er nødvendig.
De fleste skader kan repareres med et utrolig godt resultat. Det kræver dog, at skaden i glasset forsegles hurtigst muligt efter skaden er sket, for at forhindre urenheder og snavs i at trænge ind i sprækkerne i glasset. Fleggaard Leasing har til den lejlighed fået fremstillet transparente klistermærker, som ligger i din kortholder. Så har du "første-hjælpen" lige ved hånden, når skaden er sket.
 

Hvis I vælger at anvende en anden leverandør, skal I være opmærksom på, at reparation eller udskiftningen er for egen regning.
 

 
 

 
Vejhjælp
Din leasingaftale kan indeholde en vejhjælpsaftale – Fleggaard Vejhjælp. Hvis du er i tvivl herom, bedes du rette henvendelse til den bilansvarlige i din virksomhed.
 
Hvis du har Fleggaard Vejhjælp med i din leasingaftale, bedes du kontakte Dansk Autohjælp på tlf. 72 13 20 55. Når du kontakter Dansk Autohjælp, skal du have registreringsnummeret på din leasingbil klar.
 
Vejhjælp omfatter:

Assistance:
Starthjælp, hjulskift*, døroplukning, nødreparation og brændstofudbringning.
* Dækaftalekunder transporteres til nærmeste dækcenter eller får udleveret midlertidigt nødhjul, hvis dækket ikke kan lappes eller dækket har taget skade og det af denne grund skal skiftes.

Bugsering, driftsstop (i Danmark):
Bugsering til nærmeste autoriserede værksted anvist af dig.

Bugsering, trafik- og karosseriskade (i Danmark):
Bugsering til nærmeste autoriserede værksted anvist af dig.

Bjærgning:
Fritrækning i blød jord, sne etc.

Persontransport (i Danmark):
I forbindelse med uheld i Danmark transporteres fører og passagerer til nærmeste mulighed for videretransport, som f.eks. station, busstop o.lign. i Danmark.

Erstatningsbil:
Gratis billeje af en erstatningsbil i op til tre døgn (mindste bilklasse hos Europcar), op til 100 kilometers kørsel pr. døgn er inkluderet, skades- og tyveriforsikring er inkluderet i op til 3 døgn.

Efterspændt enhed:
Både bil og campingvogn/trailer bugseres til et fælles bestemmelsessted.

Førstehjælps- og sikkerhedskasse:
Førstehjælpskassen er ikke en del af abonnementet. Dette kan tilvælges for kr. 179,- årligt inkl. automatisk fornyelse, fragt og supplering. Ønsker du abonnement på førstehjælpskassen skal du kontakte SOS Dansk Autohjælps kundeservice på tlf. 70 10 80 92 eller via mail på dah@dah.dk

Husk at oplyse:

- Navn
- Adresse
- Postnr. og by
- Telefonnummer
- E-mail adresse
- Registreringsnummer på bilen

Der bliver oprettet et kundenummer, som kan benyttes ved opfyldning via SOS Dansk Autohjælps hjemmeside: www.dah.dk/genopfyldning

Geografisk dækning:

Dækker i Danmark såfremt bilen er kaskoforsikret. Ved uheld i udlandet kontaktes SOS. Den fulde dækning i udlandet kan ses på SOS hjemmeside under det røde kort.

  
 
Når din bil skal til syn
Du kan få din bil synet hos alle autoriserede synshaller i Danmark. Fleggaard Leasing anbefaler Applus Bilsyn, som vi har et landsdækkende samarbejde med. Vi anbefaler ydermere, at der ikke foretages synskontrol på bilen før syn. Betaling af bilsyn skal du koordinere med den bilansvarlige i din virksomhed, da det ikke er en del af din leasingaftale.
 
Book en tid hos din lokale Applus Bilsyn synshal online eller ring på tlf. 70 13 12 12.
 
Hvis du har spørgsmål bedes du kontakte vores tekniske afdeling Tlf. 72 13 20 60.
 
 
Nye synsregler for frontruder:
Den 1. juli 2012 er der trådt nye synsregler i kraft, som vedrører skader på frontruden. Trafikstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som omhandler vurdering af fejl på forruder ved syn.
 
 
Bøde for udeblivelse til syn:
Udebliver du fra bilsyn er ensbetydende med en bøde på 2.000 kr.
Du vil samtidig få et påbud om at aflevere nummerpladerne til en nummerpladeoperatør som for eksempel SKAT. Hvis du ikke har afleveret nummerpladerne inden fire uger, vil du modtage endnu en bøde på 2.000 kr. og sagen sendes til politiet, der vil inddrage dine nummerplader.
 

 
Hos Fleggaard Leasing skelner vi mellem salgs- og servicepartnere og servicepartnere.


Vore salgs- og servicepartnere tilbyder:
1. Leasing af din næste firmabil, samt rådgivning og vejledning herom.
2. Serviceeftersyn.
3. Dækskifte med opbevaring.

 
Vore servicepartnere tilbyder:
1. Serviceeftersyn.
2. Dækskifte med opbevaring.
 
 
Fælles for begge er, at du får adgang til en række fordele, i forhold til at benytte andre autoriserede mærkeværksteder. Eksempelvis hente-bringe ordning fra din arbejdsplads samt dækskift og opbevaring.

Du kan se Fleggaard Leasings partnere her.

 
 
Kørsel i udlandet (rødt og grønt kort)
Kontroller altid først med den bilansvarlige i din virksomhed, hvorvidt bilen må køre i udlandet.
Ved kørsel i udlandet, skal du altid medbringe det røde forsikringskort samt del 1 af din registreringsattest.
Har du ikke del 1 skal du kontakte vores kundeservice 72 13 20 45.

 

Klik her for at udfylde det røde forsikringskort. Det behøver ikke være printet i farver.

 
Rødt forsikringskort:
Alle kaskoforsikrede person- og varebiler med en totalvægt, der ikke overstiger 3,5 tons samt motorcykler, har adgang til hjælp i udlandet fra SOS International i henhold til det røde korts dækning.
Afhængigt af hvilket køretøj det drejer sig om, giver det røde kort mulighed for at få assistance i udlandet ved færdselsuheld eller ved driftsstop.
 
 
Assistancen kan ske i form af:
  • Bugsering/vejhjælp
  • Udlejningskøretøj (gælder ikke for køretøjer med en totalvægt over 3 tons)
  • Hjemtransport af køretøj
  • Hjemrejse fra uheldsstedet med fly, tog eller skib
  • Fremskaffelse/forsendelse af reservedele
  • Evt. lån til reparationer

     
Hvis du har brug for hjælp, kan SOS Internationals alarmcentral kontaktes døgnet rundt på telefonnummer +45 70 10 50 50.
 
 

Grønt forsikringskort:
Det grønne kort er bevis på, at et køretøj er ansvarsforsikret i henhold til lovgivningen. De er ikke nødvendigt at have det grønne kort med, hvis der køres indenfor EU, Andorra, Schweiz, Kroatien, Norge og Island, da køretøjets nummerplade og nationalitet er tilstrækkelig bevis på, at ansvarsforsikringen er på plads.

 
Bestil det grønne forsikringskort via nedenstående skema:
Bilens Registreringsnummer 
Send Grønt kort til 
Adresse 
Post nr. 
Mail adresse 
By 

 
Gode råd til bilferien
Inden du kører på bilferie, er det en god idé at gennemlæse og efterleve Fleggaard Leasings gode råd til bilferien.
 

Serviceeftersyn:
Så længe din bil har fået udført serviceeftersynene i henhold til servicehæftet, er det ikke nødvendigt med et ferieeftersyn. Udgifter til et eventuelt ferieeftersyn skal du selv afholde.
 
Tjek selv din bil:
Tjek at bilen har tilstrækkelig motorolie, kølervæske, servoolie, batterivæske og sprinklervæske m.m.. Kontroller desuden dækmønstre (min. 1,6 mm – afhængigt af land) og dæktryk. Medtag evt. ekstra pærer til de lygter, som du selv kan skifte.
Du skal være opmærksom på at det i nogle lande (blandt andet Tyskland), er lovpligtigt at man kører på vinterdæk.
 
Dokumenter:
Udover del 1 af registreringsattesten skal du huske det røde forsikringskort. Du skal naturligvis medbringe pas, kørekort, og sygesikringskort.
 
Bagage:
Planlæg nøje hvordan bagage bliver pakket i bilen. Sørg for at der ikke er løse ting i kabinen, som kan flyve rundt ved opbremsning eller uheld. Det tungeste bør ligge nederst.
 
Lovpligtigt sikkerhedsudstyr:
Du skal være opmærksom på, at der i udlandet gælder forskellige regler for, hvad der skal være af lovpligtigt sikkerhedsudstyr i bilen. I langt de fleste lande er følgende lovpligtigt standardudstyr: advarselstrekant, sikkerhedsvest(e), ildslukker og førstehjælpskasse.
Dette er altid indeholdt når du får din nye firmabil udleveret hos en af vore salgs- og servicepartnere.
 
Tyveri:
Anbring digitalkamera, mobiltelefoner, tablets og lignende værdigenstande i bilens bagagerum. Hvis sådanne genstande bliver stjålet, bliver de kun dækket af forsikringen hvis:
- bilen og bagagerummet har været aflåst.
- der er tydelige spor efter voldeligt opbrud.
- tyveriet er anmeldt til politiet.
 
Rede penge og smykker bliver aldrig erstattet ved tyveri fra bilen.
 
Kvittering fra anmeldelsen skal sendes til dit forsikringsselskab sammen med skadesanmeldelsen.
Der kan være særlige forsikringsmæssige restriktioner. Kontakt venligst dit forsikringsselskab for yderligere oplysninger.

 
 
Over/underkørte kilometer
Fleggaard Leasing anbefaler at der foretages en kilometerændring, såfremt der forekommer kilometerafvigelser på over 20 %. En kilometerændring sikrer, at der er overensstemmelse mellem dit reelle kørselsbehov og antal kilometer indeholdt i din leasingaftale.
I henhold til vores generelle betingelser, så kan Fleggaard Leasing ændre i aftalen hvis der er en 20 % overskridelse.
 
Ved leasingaftalens ophør gøres regnskabet op, og du vil blive afregnet/tilskrevet for evt. over-/underkørte kilometer.
 
Har du en kilometerafvigelse på over 20%, bedes du henvende dig til din kontaktperson i Fleggaard Leasing og drøfte en kilometerændring.
 

 
Når du leaser en firmabil hos Fleggaard Leasing, vil du ved afhentning/levering af bilen, få udleveret en lille kortholder, som indeholder servicekort og tankkort samt mærkater til brug ved stenslag. Ud over det fremsender vi også en oversigt over vores dækcentre.

 
Mangler du imod forventning noget af ovenstående i din leasingbil fra Fleggaard Leasing, så er du velkommen til at bestille det hos vores kundeservice på tlf. 72 13 20 45.
 

 
 
Autohjælp
72 13 20 55
 
SOS International
70 10 50 50
 
Glasreparation/ -udskiftning
72 13 20 54
 
Salgs- og serviceværksteder:
Klik her for at se Fleggaard Leasings salgs- og servicepartnere.
 
Forsikring
72 13 20 53
 
Leje- og erstatningsbil
32 48 11 00
 
89 33 11 33
 
 
Spærring og bestilling af tankkort:
Hvis dine brændstofkort stjæles eller bortkommer, skal spærring af kortene ske direkte hos Fleggaard Leasings kundeservice på tlf. 72 13 20 45. Vores kundeservice kan ligeledes være behjælpelig med at rekvirere en ny PIN-kode.
Udenfor vores åbningstider, bedes du kontakte den enkelte kortudsteder. Se nedenfor.
 
 
Shell:
Kort spærres på telefon 70 10 25 00 (døgnservice).
 
Statoil:
Kort spærres på telefon 39 15 58 58 (døgnservice).
 
Q8:
Kortet spærres på telefon 70 12 88 88 (døgnservice).
 

 
Registreringsattest
Registreringsattesten er udformet som et A4-ark i to dele – del 1 (til brugeren) og del 2 (til ejeren). Når Fleggaard Leasing modtager registreringsattesten fra myndighederne, sender vi del I til den bilansvarlige i din virksomhed. Del 2 opbevarer vi hos Fleggaard Leasing som ejere af bilen.
 
Mister I/du den originale genpart/del I af registreringsattesten, skal der bestilles en ny. En ny registreringsattest koster kr. 400,- eks. moms, som faktureres din virksomhed. Fleggaard Leasing vil efterfølgende fremsende den nye del 1 til den bilansvarlige i din virksomhed.
 
I Danmark er det ikke nødvendigt at have registreringsattesten i bilen. Vi anbefaler derfor, at del I opbevares hos virksomhedens bilansvarlige, som kan udlevere den til dig, når og hvis du skal køre i udlandet. Del 1 dokumenterer køretøjets registrering overfor udenlandske myndigheder. Det er vigtigt, at del 1 altid opbevares forsvarligt, idet den skal bruges ved enhver ændring i registreringsforholdet.
 
Både del 1 og 2 skal bruges, hvis registreringsforholdet skal ændres. Det er tilfældet, hvis du f.eks. skal have eftermonteret anhængertræk. Her skal du først og fremmest have en godkendelse fra Fleggaard Leasing. Værkstedet der monterer trækket skal sørge for at dette bliver opdateret i DMR. Der bliver ikke automatisk fremsendt en ny registreringsattest efter opdatering. Ønskes der en ny registreringsattest med træk påført, så skal denne bestilles af kundeservice. Dette koster kr. 400 og vil blive faktureret din virksomhed.
 
Hvis du skal til udlandet, og ikke har modtaget del 1 af registreringsattesten, kan du, ved at henvende dig til et motorkontor, få udstedt en 'tidsbegrænset registreringsattest. Klik på link nedenfor.
Denne attest er beregnet til brug i udlandet, og ligner den originale attest, men den gælder kun i typisk 30 dage. Attesten er gratis, og det er ikke nødvendigt at medbringe yderligere dokumentation for bilens registrering. Ved kørsel i udlandet bør del 2 af den tidsbegrænsede attest ikke medbringes.
 
Ansøgning om tidsbegrænset registreringsattest eller internationalt kørecertifikat


 
Dokumenter
Rødt kort (til kørsel i udlandet)
Gebyrliste
Applus Bilsyn - afleveringssteder




Find nærmeste værksted Ring til kundeservice Ring til Erhvervsrådgiver