Dato:
26. juni 2017

Hvordan er det nu med registreringsattest, rødt og grønt kort i udlandet?

Registreringsattesten

Del 1 af registreringsattesten skal medbringes ved kørsel i udlandet. Såfremt du får bilen udleveret lige op til ferien og dermed ikke mulighed for at få tilsendt den originale registreringsattest inden turen, så er det muligt at få en tidsbegrænset attest (med gyldighed på 1 måned). Se her på SKAT for at finde nærmeste motorkontor.

Fra indregistrering af bil til vi modtager registreringsattesten, går der typisk 7-14 dage. Såfremt du ikke har fået registreringsattesten tilsendt, er du altid velkommen til at kontakte os på 72 13 20 00, så fremsender vi den straks.

Rødt og grønt kort

Rødt kort

Det er ikke længere et lovkrav, at du medbringer det røde kort ved kørsel i udlandet. Så det er op til dig om du stadig ønsker dette for at skabe tryghed.

Vi anbefaler, at du henter SOS App`en i App Store. Her viser App`en din position og du kan bestille assistance.

Du kan også få vejhjælp i udlandet ved at ringe til SOS på +45 72 10 50 52.

Grønt kort

Det grønne kort skal ikke medbringes, når du kører inden for EU og EØS-landene Norge, Kroatien, Schweiz, Island og Andorra. Det grønne kort er et bevis på, at du har en ansvarsforsikring på din bil.

Det grønne kort har normalt kun en gyldighed på 1 år (så vær opmærksom på om evt. tidligere kort er udløbet). Det grønne kort er bevis på at bilens ansvarsforsikring er betalt. Kortet bestilles ved at kontakte os.

Vi holder dig ajour ...

Læs vores artikler her - og husk at tilmelde dig, så du altid har vores informationer direkte i din mailboks. 

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen. Læs vores betingelser