facebook

Fordele og ulemper ved elbiler

Når man er på udkig efter eller blot går med overvejelser om at anskaffe sig en elbil, er der mange ting at overveje, og ikke mindst fordele og ulemper at opveje. For at gøre det lettere for dig som forbruger har vi samlet en liste med de mest væsentlige fordele og ulemper ved elbiler.

Hvilke fordele er der ved elbiler?

Der er mange fordele ved elbiler - ikke bare i forhold til klimavenlig kørsel, men også hvad angår køreglæde og økonomi samt helt praktiske ting som tankning/opladning, service og vedligeholdelse.

En klimavenlig løsning

Det er bedre for miljøet og klimaet med en bil uden forurening fra en forbrændingsmotor. Elbiler går ind under kategorien nul-emissionskøretøjer, hvilket betyder, at de hverken udleder CO2 eller andre giftige gasser under kørslen. 

Mindre støj både indeni og udenfor kabinen

Motoren i en elbil er mere eller mindre lydløs og larmer markant mindre end benzin- og dieselmotorer. Med en elbil får du derfor støjfri kørsel med nærmest ingen vibrationer eller motorlarm, hvilket både er dejligt for dig og dine passagerer men også for folk på gaden eller boende i nærheden.

Ren køreglæde uden gearskift

Når du køber eller leaser en elbil, får du altid automatgear med i handlen. Motoren i en elbil er nemlig designet til at håndtere flere tusinde omdrejninger, og frem for en normal gearkasse med fem eller seks gear, har langt de fleste elbiler blot to gear: frem og tilbage.

Kraftig motor og stærk acceleration

I en elbil får du en kraftig acceleration. Elbiler er nemlig hurtige om at komme op i omdrejninger, hvilket giver en effektiv og konsistent acceleration, lige så snart du træder på pedalen.

Billigere i brug end andre biler

Generelt set er de fleste elbiler billigere i brug end andre biler. Benzin og diesel er kort sagt dyrere end el, og da elbiler udelukkende kører på ren el, er de derfor billigere i brug end benzin-, diesel- og plugin-hybridbiler.

Start hver dag med en fuld tank

Med en elbil kan du køre hjemmefra med et fuldt opladt batteri hver eneste gang. Alt du skal gøre er at få installeret en ladeboks eller ladestander i garagen og indstille den til at oplade din bil om natten, og så vil du altid have 100% strøm lige fra morgenstunden.

Færre udgifter til service og vedligeholdelse

Elbiler er opbygget med langt færre mekaniske dele. F.eks. har en elbil hverken gearkasse, kobling eller tandrem, der som bekendt vil kræve regelmæssig service og vedligeholdelse, og her kan du derfor spare lidt på de samlede udgifter.

Hvilke ulemper er der ved elbiler?

Elbiler bliver fortsat bedre og bedre, men på trods af de mange fordele ved at køre elbil er der stadig en række ulemper at tage højde for, før du anskaffer dig en elbil.

Begrænsede muligheder for opladning ved ladestationer

Afhængig af hvor du bor, kan der være begrænsede muligheder for at lade din elbil op ved en ladestation. Har du egen ladeboks, så er det næppe et problem, og flere og flere lejlighedskomplekser får da også installeret ladestandere på deres parkeringspladser. Har du til gengæld ikke en ledig ladestation i nærheden, så kan det hurtigt blive problematisk at køre elbil.

Mere tidskrævende opladning end almindelig tankning

Får du behov for at oplade din elbil uden for hjemmet, vil det være mere tidskrævende end almindelig tankning med en benzin- eller dieselbil.

Kortere rækkevidde ved motorvejskørsel og lave temperaturer

Elbiler forbruger mere strøm på motorveje end ved lavere hastigheder, hvilket forkorter den maksimale rækkevidde. Derudover har elbiler generelt set kortere rækkevidde i vintermånederne, fordi batteriets indre modstand forøges, samtidig med at kulden også kræver mere energi til opvarmning af kabinen.

Begrænset mulighed for anhængertræk

Blandt de forskellige elbilmodeller er der begrænset mulighed for trækkrog. Mange elbiler fås ikke med trækkrog, og selv hvis det er muligt at få en trækkrog monteret, er de færreste elbiler på nuværende tidspunkt i stand til at trække tunge laster. Skal din elbil være i stand til at trække en campingvogn, er det nødt til at være en kraftfuld model som Tesla Model X, Audi e-tron eller Mercedes-Benz EQC.

Attraktive fradrag ved køb af elbil

For at gøre det mere attraktivt at købe elbil har den danske stat dog indført særlige fradrag på registreringsafgiften ved køb af elbil fra 2020 til 2030.

Stor, tung batteripakke

Grundet elbilernes tunge batterier er det samlet set nogle rigtig tunge konstruktioner, hvilket kan mærkes i skarpe sving og ved hårde opbremsninger.

Forlængelse af transporttiden ved længere rejser

Har du planer om at køre længere, end batteriets kapacitet rækker til? I så fald er du også nødt til at tage højde for, at transporttiden bliver forlænget grundet længerevarende opladninger undervejs.

Hvad skal du være opmærksom på ved køb af elbil?

Ved køb af en elbil er der en række ting, du bør være opmærksom på. Det gælder blandt andet om du på din bopæl eller arbejdsplads har plads til at have en ladeboks til rådighed. Hvis ikke, så kan det blive besværligt at køre i elbil.

Derudover kan det være relevant at se på dit eget kørselsmønster i forhold til fart, distance og mængde af kørsel, da disse faktorer spiller ind overfor bilens samlede rækkevidde. Til sidst er det mest altafgørende, at bilen kan dække netop dine behov for kørsel og ikke mindst funktioner.

Hvor langt kan den køre, og hvor langt skal du køre?

Når du skal købe eller lease elbil, bør du først og fremmest vælge en model med en rækkevidde, der passer til dit kørselsbehov. I toppen af kategorien findes der biler med en rækkevidde på over 450 km, mens andre elbiler knap kører 200 km på en opladning.

Hvad har du af lademuligheder?

Den bedste løsning i forhold til lademuligheder er helt klart at få installeret en ladeboks på din egen adresse. Alternativt kan du også benytte ladestandere på offentlige parkeringspladser eller ladestationer.

Hvad koster afgifter?

Alle ejere af køretøjer på danske nummerplader skal betale periodisk afgift. Men hvad koster afgifter, når det handler om elbiler? På Skat.dk kan du nemt beregne prisen på din elbils afgift.

Slip for CO2-tillæg

Hvis din bils første registreringsdato er 1. juli 2021 eller derefter, er du pålagt at betale et CO2-tillæg oven i den øvrige periodiske afgift. Ved at køre elbil kan du til gengæld slippe for CO2-tillægget, da elbiler ikke udleder CO2.

Er elbiler løsningen?

Elbiler er en væsentlig del af løsningen på klimaproblemer, men de er ikke den eneste løsning, da produktionen af elbiler også belaster klimaet. Produktionen af elbiler er også en synder, men elbiler er dog mere klimavenlige og grønnere end biler med forbrændingsmotorer, når de kører rundt på de danske veje.

Er elbiler billigere i drift?

Generelt er elbiler billigere i drift end tilsvarende biler. De er billigere i drift grundet den lave grønne afgift, færre udgifter til service og vedligeholdelse, samt at opladning er billigere end tankning.

Dit næste skridt

Der er som sagt både fordele og ulemper ved elbiler, men i takt med elbilindustriens teknologiske fremskridt bliver elbilproducenterne bedre og bedre til at udligne ulemperne. 

Hos Fleggaard Leasing fører vi et bredt udvalg af de bedste elbiler på markedet, og er du i tvivl angående vores elbilmodeller eller leasingaftaler, så sidder vi klar til at besvare dine spørgsmål på tlf. +45 72 13 20.


Ønsker du at undersøge mere om elbiler, før du er klar til at købe eller lease en, så kan vi også tilbyde lidt kloge ord om leasing af elbil og elbiler generelt. Derudover kan du også tage et kig på vores flexleasing-model.