Installation af lader til elbil: Sådan gør du
Hvis du ligesom mange andre har valgt en elbil, er det næste skridt at få installeret en lader eller ladestation i hjemmet. Der findes i dag flere forskellige ladere, som du kan vælge iblandt til din elbil. I dette indlæg har vi fokus på, hvad du skal gøre, inden du kan få installeret og monteret en ladestation. Vi kommer også ind på, hvad du kan gøre for at fremtidssikre en løsning for elbiler i husstanden.
Vil du have sparring på, hvilken ladeboks der er den rette til dit behov, og hvad den vil koste, så er du velkommen til at kontakte os.
Hvad skal du gøre inden installation af lader til elbil?
Hvis du ønsker at få installeret en ladestation i hjemmet, skal du som udgangspunkt tage kontakt til en autoriseret elektriker eller en elinstallatør, der kan udføre denne opgave, så installationen kan godkendes.
Inden du tager kontakt til en elektriker, bør du tage stilling til, om der skal graves eller bruges stillads for at kunne montere laderboksen. Hvis du selv vælger at grave den rende, som kablet skal ligge i, skal du være opmærksom på, at den skal være ca. 35 cm dyb og 15 cm bred i hele rendens længde.
Sådan laver du en fremtidssikret løsning af lader til en elbil
Når du får besøg af elektrikeren, er det vigtigt, at du gør opmærksom på, at du ønsker at etablere et separat system til elladeren. På denne måde blandes elbilens ladestation ikke med resten af elsystemet i husstanden. Hvis der skulle komme udfordringer, vil det ikke påvirke strømmen i hjemmet.
Hvis du ønsker en fremtidssikret løsning, bør du vælge en 11 kW lader, som kan lade 3 faset og 16 ampere. Det er en ideel løsning, uanset om du har en elbil eller hybridbil. Med denne løsning har du også mulighed for at trække to kabler ind til målertavlen. Det vil sige, at hvis du på et tidspunkt ønsker to elbiler i husstanden, så har du forberedt til det.
Hvem skal installere opladeren?
Når du skal have installeret din ladeboks, skal selve installationen foretages af en autoriseret elektriker. Inden da skal der først foretages en række forberedelser, hvilket du sagtens kan lade elektrikeren om. Er du til gengæld interesseret i at spare lidt på regningen, så kan du også selv stå for det forberedende arbejde, som inkluderer:
- Bestemmelse af ladeboksens placering (kræver tegninger over boligen)
- Gravearbejde til kabellægning (fra eltavlen til ladeboksens placering)
- Bestilling af ladeboksen samt evt. montering på væggen
Fordele ved selv at gøre forarbejdet
Normalt tager det en elektriker omkring 3-5 timer at udføre en standard-installation af ladeboks. Men hvis du selv kan udføre det nødvendige forarbejde, inden elektrikeren kommer for at installere din ladeboks, kan du også minimere elektrikerens arbejdstimer og dermed spare en del på regningen. Du kan altså med fordel selv placere din ladeboks og grave render til de lange kabler fra eltavlen, før elektrikeren kommer for at foretage installationen.
Ulemper ved selv at gøre forarbejdet
Hvis du vælger at udføre forarbejdet selv, er det selvfølgelig vigtigt at sikre, at dit arbejde også udføres korrekt. Er du i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad, og om du har valgt det helt rigtige sted at placere din ladeboks, så kan du i stedet lade den autoriserede elektriker om alt arbejde og dermed være sikker på, at ladeboksen installeres korrekt.
Ekstra udgifter ved installation
Er der ekstra udgifter ved installation af ladeboks? En standard-installation af ladeboks omfatter montering af ladeboks, nedlægning af kabel til eltavlen, fejlstrømssikring og installation af ny gruppe i eltavlen (hvis nødvendigt). Men i nogle tilfælde kan installationen også kræve en række ekstra udgifter, herunder:
- Lange kabler: Typisk vil en standard-installation kun omfatte 10 til 15 meter kabel eksklusiv gravearbejde. Derfor vil prisen stige, hvis der er behov for lange kabler.
- Fejlstrømsrelæ og eltavle: Langt de fleste ladebokse kræver deres egen gruppe i eltavlen med indbygget fejlstrømsrelæ (Type A). Sådan en udvidelse af eltavlen er inkluderet i en standard-installation. Nogle ladebokse kan til gengæld kræve et fejlstrømsrelæ (Type B), som koster ekstra.
- Bedre jordforbindelse: Er der ikke tilstrækkelig jordforbindelse til din ladeboks, vil der være behov for et eller flere jordspyd, hvilket er gældende for ca. hvert femte tilfælde.
Typiske omkostninger ved installation af ladeboks
Ofte vil det være muligt at købe ladeboks med installationen inkluderet i den samlede pakke, men afhængig af ekstra omkostninger kan prisen variere en del. I den forbindelse vil de typiske priser for ekstra omkostninger være som følger:
- Gravearbejde og nedlægning af 5 meter kabel: 4.500 kr.
- Ny udvendig gruppetavle: 500 - 600 kr.
- Ny gruppetavle: 2.000 kr.
- Udvidelse med ekstra eltavle: 3.000 - 6.000 kr.
- Jordspyd: 1.500 kr.
Jordspyd og udvidelse af eltavle
Kan du i forvejen vide, om din ladeboks vil have behov for jordspyd? Nej - det er først muligt at vurdere behovet for jordspyd, når den autoriserede elektriker har monteret ladeboksen. Herefter kan elektrikeren måle installationen og finde ud af, om opladningen af din elbil vil kræve en lavere jordforbindelse end resten af husets installationer.
Hvordan kræver en ladeboks jordspyd?
Det kræver lav jordmodstand at oplade en elbil - typisk under 100 ohm og i nogle tilfælde maksimalt 80 ohm, og i visse tilfælde kan en sådan jordforbindelse være svær at opnå. Derfor kan der være behov for at banke et jordspyd 3 meter ned i jorden et sted på din grund for at etablere den krævede jordforbindelse. Hvis jordforbindelsen ikke er god nok, f.eks. fordi jorden på din grund består af for meget sand, skal jordspydet muligvis bankes endnu længere ned for at opnå den ønskede effekt.
Udvidelse af eltavle
For at levere strøm til din ladeboks kræver det en separat gruppe i eltavlen med indbygget fejlstrømsrelæ (Type A). Hvis dit hus kun har en lille eltavle, vil der være behov for en udvidelse af eltavlen med en udvendig gruppetavle.
Konklusion
For at få en ladeboks installeret på din adresse, skal du altså først og fremmest tage kontakt til en autoriseret elektriker eller elinstallatør. Foruden selve installationen skal der også udføres andre opgaver, som ikke nødvendigvis kræver en autoriseret elektriker, herunder bestemmelse af ladeboksens placering, gravearbejde til kabellægning og bestilling af ladeboksen.
Før du får besøg af elektrikeren, kan du derfor gøre dig selv en tjeneste ved at tage stilling til, hvilke af arbejdsopgaverne du selv kan/vil udføre for at minimere de ekstra udgifter. F.eks. vil du kunne spare en del på den samlede regning ved selv at udføre gravearbejdet.
Sidst men ikke mindst giver det også mening at vælge en fremtidssikret løsning. I den forbindelse er en lader med 11 kW et favorabelt valg, da den er i stand til at lade 3 faset og 16 ampere. Denne type lader passer til både elbiler og plugin-hybridbiler, og så giver den også mulighed for at trække to kabler, hvilket giver mulighed for to elbiler i husstanden.
Er du interesseret i at høre mere om elbiler? Så kontakt os så vi kan tage en snak om muligheden for at lease en elbil.