Dato:
01. januar 0001
Audi A4
Audi A4 er fra inderst til yderst en nyudviklet bil, der med sin banebrydende syntese af teknologi og æstetik nok en gang hæver standarden for biler i sin klasse.
Finn Møller, Key Account Manager hos Fleggaard Leasing, har prøvekørt bilen og udtaler:
”For en ikke bilkyndig ligner den nye Audi A4 stationcar sig selv, men det er en helt ny bil på alle områder. Der er sket en evolution udenpå med skarpere linjer, men en revolution indendørs, hvor interiør, design og elektronik går op i en højere enhed. Der er blevet mere plads på bagsædet, og bagagerummet er også blevet større end tidligere.
Køreoplevelsen er hævet og er nu på niveau med en højere bilklasse. Alle greb og betjeningselementer er lækre at røre ved. Der er god belysning og kabinen er gennemført.
Jeg havde fornøjelsen af at prøve bilen med S-Tronic (aut. gear) og adaptiv fartpilot, og efter at have prøvet denne kombination, kan man ikke leve uden.
Den nye Audi A4 får mine bedste anbefalinger, da bilen sætter nye standarder for både indretning af kabine og kørefornemmelse.”